Om os 

Et firma med mange år på bagen.. 

Vi har en eksklusiv aftale med Europas største producent og leverandør af papirisolering, Østrigske Peter Seppele GmbH, der har produceret Thermofloc papirisolering i mere end 23 år. Thermofloc har agentur repræsentanter i mere end 23 lande i Europa. Tilbage i 2012 investerede Peter Seppele GmbH koncernen 14,6 mill. Euro i et nyt produktionsanlæg, der kører 24 timer i døgnet, og kun bemandes af 1 medarbejder. Med dette nye anlæg sikres en produktion af ensarterede fibre i den kvalitetsstandard, som Thermofloc papirisolering er blevet kendt for i Danmark.

For hver 100 sække, der produceres, tages der kontrolprøver og de enkelte sække dato- og tidsmærkes.

Thermofloc leverer pr. august 2012 udelukkende papirisolering uden borsalte. Som de eneste i Europa med både CE Godkendelse samt ETA  —Europæisk Teknisk Vurdering (ETA05/0891).

I 2013 fik Thermofloc koncernen udleveret bevis på deres miljøvenlige aspekter. Thermofloc papirisolering er som eneste celluloseprodukt blevet certificeret med NaturePlus certifikat. Herved styrkes Thermofloc position på det Europæiske marked, da certifikatet dokumenterer Thermofloc papirisolerings tekniske egenskaber samt miljøvenlige indholdsstoffer. Thermofloc papirisolering er det grønne produkt indenfor isolering, som kan dokumentere det miljøvenlige aspekt fra start til slut.

Andre taler om det - Vi gør noget ved det!

Vores netværk af autoriserede Thermofloc isolatører består af 28 håndværksmestre, som vi selv uddanner både praktisk og teoretisk basseret på vores mangeårig erfaring i indblæsning med papirisolering. Vores isolatører er håndplukkede håndværksmestre, med stabile og veletablerede virksomheder og stort lokalkendskab.

Alle vores Aut. isolatører har isoleringsmaskine samt indblæsningsudstyr godkendt og udviklet i samarbejde med os, dermed sikres den kvalitet af indblæsningen, som vi forventer og foreskriver. Der udføres ingen hobbyløsninger med billigt hobbyudstyr, kun gennemtestede komponenter anvendes til isoleringsarbejdet. Alle Aut. Thermofloc isolatører kan udføre alle former for efterisoleringer af hulmur, loft, etage, skunk og gulv samt nybyggeri.

Alle aut. Thermofloc isolatører udfærdiger Isoleringsattest på alle isoleringsopgaver, dette er ikke kun et stykke papir, men med attesten følger kopi af forsikringspolice lavet i samarbejde med Danmarks største forsikringsselskab. Dette er kundens garanti for det udførte isoleringsarbejde. Policen dækker op til 20 mill. årligt. Det kalder vi; Kvalitetsarbejde fra start til slut.